Bilens teknik
.
PRAKTISK PRØVE
Der bliver stillet 3-4 spørgsmål omkring bilens teknik til din køreprøve, som du skal svare på inden du kommer ud og køre.
STYREAPPERAT
Styreapparatet må ikke have ratslør på nye biler.
RATSLØR:
- Ratslør er det stykke rattet kan drejes uden at hjulene følger med.
- Biler med tandstangstyring må ikke have ratslør (alle nye biler).
- Væske standen i servovæske beholderen skal stå mellem Min. & Max.
- Bemærk ikke alle biler har en servovæske beholder.
På de biler kan det ses på bilens instrumentbræt.
KONTROL AF RATSLØR:
- Start motoren, stil hjulene i lige udstilling.
- Rul vinduet ned og gå ud af bilen.
- Drej på rattet og se efter om hjulet følger rattets bevægelse.
- Husk at kontrollere begge styrende hjul.
BREMSER
DRIFTSBREMSE (FODBREMSE):
- Væske standen i bremsevæskebeholderen skal være mellem min. – og max. -mærket eller ved, at kontrollampen ikke er tændt.
KONTROL AF DRIFTSBREMSEN (FODBREMSEN):
- Bremsepedalen må ikke kunne trædes i bund, når der trædes hårdt på pedalen.
- Pedalvandringen er i øvrigt afhængig af bilfabrikatet
- Bremsepedalen må normalt ikke synke, mens den holdes nedtrådt ved konstant tryk.
KONTROL AF VAKUUMFORSTÆRKEREN:
(Den bliver også kaldt for en bremseforstærker)
- Pump bremsepedalen 4 til 5 gange med slukket motor
- Hold derefter pedalen nedtrådt.
- Bremsepedalen må højst kunne trædes halvvejs ned mod bunden.
- Start motoren
- Hvis pedalen nu synker så er det tegn på, at vakuumforstærkeren virker.
LYGTER & HORN
LYGTERNES FARVER:
- Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke.
- Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse.
NÆRLYSLYGTER:
- Skal kunne oplyse vejen 30 meter frem, uden at blænde.
- Lyskeglen skal have et fald på 1 %. (svarende til et fald på 1 cm pr. meter)
KONTROLLER AT LYSGRÆNSEN FALDER 1%:
- Kan kontrolleres ved at man stiller sig en meter fra bilen og måler hvor lysgrænsen rammer benet.
- Så træder man 10 m. tilbage og lysgrænsen burde være faldet 10 cm.
STOPLYGTER & BAGLYGTER
- Stoplygterne skal give væsentligt kraftigere lys end baglygterne.
- Der skal være 2 baglygter, de skal kunne ses fra 300 meters afstand.
NUMMERPLADELYGTER:
- Nummerpladelygter skal have hvidt lys, der kan belyse den bageste nummerplade. Den skal kunne ses fra 20 meters afstand.
BLINKLYGTER:
- Blinklygterne skal blinke med gult lys, samt 1-2 gange i sekundet der tydeligt kan ses i sollys.
- Havariblinket skal kunne tænde alle blinklygter samtidig.
HORN:
- Hornet skal have en klar og konstant tone.
BÆRENDE DELE, MOTOR OG UDSTØDNING
DÆK:
- Dæk og hjulfælge skal være ubeskadigede.
- Dæk skal have mindst 1,6 mm dybde i hoved mønstret på alle hjul, eventuelt bedømt ved slidindikatorer.
STØDDÆMPERE:
- Kontrolleres ved at få bilen til af gynge over bilens støddæmper
- Bilens skal herefter straks gå i ro, når man slipper.
- Dette gør du ved alle 4 støddæmper
MOTOR OG UDSTØDNING:
- Motoren må ikke udvikle unødig røg og støj.
- Motorolie skal være påfyldt, så den er mellem max/min aflæst på oliepinden.
- Udstødningen skal være tæt og sidde fast.
- Kølervæske skal være påfyldt, mellem max/min.
SÆRLIGT UDSTYR:
- Sprinklervæske skal være påfyldt til køreturen.
BILENS UDSTYR
Følgende udstyr skal du kunne udpege:
- Kontakt til ratlås, tænding, elektrisk starter, rudevisker og -vasker, horn, tilladte og påbudte lygter,
varme- og ventilationsanlæg, el-bagrude samt betjeningsanordning for spejlindstilling. - Pedal til kobling, speeder og bremse.
- Gearstang, herunder gearenes placering, betjeningsanordningen for parkeringsbremsen og rat.
- Sikkerhedsselens fastgørelsespunkter og lås.
- Betjeningsanordning til åbning af motorhjelm og tankdæksel.
- Påfyldningsdæksel for motorolie, kølervæske, sprinklervæske og eventuelt olie til servostyring.